Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN

Er du vores nye lagermedarbejder hos ALPI i Herning?

Om stillingen

Vi har travlt og søger en erfaren og engageret lagermedarbejder til vores terminal i Herning.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, hvor arbejdstiden er fordelt fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 7-19.

Du bliver en del af et team på 20 engagerede kolleger. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger på terminalen, på tværs af huset og have direkte kontakt med chauffører og andre samarbejdspartnere.

Vi stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, der prioriterer trivsel og muligheder for at gøre en forskel. Vores kultur er præget af åbenhed, dynamik og respekt, hvor samarbejde, positivt engagement og mangfoldighed er i fokus.

Jobbet indebærer:

  • General losning og læsning af trailere
  • Medansvar for den daglige drift samt holde orden på lageret
  • Løbende og forefaldende opgaver samt diverse lageropgaver efter behov.


Om dig

  • Du har erfaring med lagerarbejde og truckkørsel
  • Du skal kunne kommunikere på engelsk med kolleger og udenlandske chauffører
  • Du har truckcertifikat
  • Du trives i en travl hverdag
  • Du er struktureret, stabil og klar til at hjælpe, hvor det kræves
  • Du kan arbejde selvstændig og i teams.


Hvad kan vi tilbyde:

  • Ansvar og opgaver i et godt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder og støtter hinanden
  • Attraktive personalegoder såsom massage i arbejdstiden
  • En god Personaleforening med sociale arrangementer, foredrag mv.
  • Egen kantine med fokus på kvalitet og hjemmelavet mad.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
John Lind, Terminal Manager, på telefon 2541 9069

Ansøgningsproces: vi inviterer løbende til samtaler
Tiltrædelse: snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig!

ALPI tilbyder alle former for internationale og nationale transportløsninger, herunder distribution, kurér, lagerhotel og pick-pack. Hos ALPI bliver du en del af en global virksomhed med kontorer i 77 lande. I Danmark udgør vores team +280 dedikerede medarbejdere, der arbejder på hovedkontoret i Herning samt afdelinger i Aarhus, Karlslunde, Odense, Padborg og Kolding.