Nye vinde fra USA
Skibsfarten står for 3 % af den globale CO2 emission og i FNs søfartsorganisation, IMO, har man i flere år arbejdet for en reducering af CO2 udledningen. Nu er der også fra amerikansk side ønsker om en mere klimavenlig skibsfart. Således har amerikanerne proklameret, at CO2-udledningerne fra global skibsfart i 2050 bør være reduceret til nul.
Senest har verdens femtestørste containerrederi - tyske Hapag-Lloyd – oplyst, at de vil investere et trecifret millionbeløb i euro på at gøre sin flåde mere energieffektiv og opgradere flere end 150 af sine godt 250 skibe, blandt andet igennem nye og mere effektive propeller. Man forventer, at det vil mindske både brændstofforbrug og CO2-udledninger med 10 til 13 pct.