Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN
30-01-2024

Drevet af at gøre det bedre


Bucher Municipal og ALPI vil i partnerskab samarbejde om mere bæredygtige løsninger  

Fremtidssikret samarbejde og partnerskab
Fælles ambitioner, værdisæt og mindset fører til et større samarbejde mellem Silkeborg-baserede Bucher Municipal A/S og Herning-baserede ALPI.  

ALPI skal foreløbig de næste fem år forestå Bucher Municipals danske og internationale transporterer samt kurer og pakker. 

Supply Chain, transport og logistik bliver i øget grad komplekst. Det handler i dag om meget andet end selve transporten. Det handler om mere end blot at flytte varer og produkter fra A til B. Derfor er der brug for partnerskaber. Et fælles værdisæt og etisk udgangspunkt er det rette fundament sammenholdt med det rigtige team og kompetencer, fortæller begge virksomheder. De påpeger, at der i dag er brug for tillid og transparens i værdikæden, stor ansvarlighed, knowhow om ESG og bæredygtighed samt fokus på digitalisering og optimering. 

Det kræver partnerskaber - og sikrer virksomheder fremtidsholdbare løsninger. 

Mere med mindre
Rasmus Juul Thomsen, Supply Chain Director hos Bucher Municipal, fortæller om samarbejdet:

Jeg er begejstret for dette nye partnerskab mellem vores virksomhed og ALPI. Begge virksomheder er engageret i innovation, optimering og bæredygtighed. Dette samarbejde markerer en væsentlig milepæl i vores igangværende bestræbelser på at skabe værdi, drive effektivitet og bidrage til en mere bæredygtig fremtid, vi er fokuseret på at opnå mere med mindre. 

Tillid og transparens 
Hos ALPI har vi naturligvis stor og mangeårig erfaring med global transport, siger Kjeld Tygesen, Managing Director hos ALPI Danmark, og fortsætter - nu oplever vi i høj grad at virksomheder efterspørger viden, sparring og samarbejde om det der – udover transporten - vedrører forsyningskæden. De sidste års udfordringer i forsyningskæden har medført et helt andet fokus. Vi er meget stolte af, at vi netop er tilvalgt på grund af vores kompetencer indenfor det man kan kalde Supply Chain Services samt vores fokus på innovation og ansvarlighed. 

Workshops
For at sikre at intentioner og gode tanker bliver til handling, afholder de to virksomheder løbende workshops, hvor medarbejdere fra både Bucher Municipal og ALPI skal arbejde med udvikling af samarbejdet indenfor logistik, digitalisering, optimering og ikke mindst bæredygtig omstilling. Udvikling og omstilling der taget afsæt i nye teknologiske muligheder, global infrastruktur og jysk fornuft. – Vi er begge drevet af udvikling og omstilling med omtanke for både mennesker, miljø og virksomhederne og tror fast på, at vi ved fælles indsats og vilje kan gøre der bedre, slutter de to virksomheder.