COVID-19 SAMLET STATUS
BILTRANSPORT, NATIONAL
Den nationale kørsel er foreløbigt ikke ramt. Vi har alle biler ude at køre og informerer naturligvis, hvis der kommer ændringer.
BILTRANSPORT, INTERNATIONALT
Flere europæiske lande, herunder Danmark, har nu lukket grænserne for at forhindre spredningen af coronavirus. Selvom godstrafikken ikke er omfattet af grænselukningerne, har dette allerede medført store køer og forsinkelser. Vi forventer at det fortsætter et stykke tid endnu.
SØFRAGT
Søfragt, hvor containere transporteres via havne udenfor Danmark - blandt andet Hamburg – kan blive ramt af forsinkelser på grund af eventuel længere håndteringstid ved grænsen til Danmark.
LUFTFRAGT
Covid-19 har også store konsekvenser for luftfragten. Hovedparten af luftfragt til og fra Danmark transporteres på lastbiler fra store europæiske lufthavne. Disse er fortsat ikke påvirket, ud over mulig kø ved grænsen. De mange aflyste afgange med passagerfly vil dog medføre reduceret kapacitet og stigende omkostninger. Der kan fortsat flyves til og fra langt de fleste destinationer, og vi forsøger selvfølgelig at finde de bedste løsninger til vores kunder.
BANE
På grund af kraftigt stigende mængder gods fra Kina er der stort pres på efterspørgsel efter baneløsninger. Ved forespørgsler tjekker vi de første mulige schedules fra gang til gang, og vi opfordrer til at booke så tidligt som muligt for at sikre plads. Ved ankomst til Europa må man forvente længere behandlingstid på terminaler og grænseovergange.
KURER
Også den globale kurer- og pakkeservice er påvirket. Vi opfordrer til, at du kontakter os for nærmere og mere konkret information.
TERMINAL OG LOGISTIK
Vores terminaler opererer foreløbigt som normalt, dog under de skærpede forhold som ALPI har indført. Blandt andet har ingen chauffører adgang til vores terminaler. Logistik-afdelingerne arbejder ligeledes som vanligt - plukker ordrer og sender ud i det omfang, det er muligt.