Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN
13-10-2020

BREXIT UPDATE 13. OKTOBER 2020

Det forventes, at EU og Storbritannien - den 15. oktober 2020 - vil komme med yderlig information, om det ender med hard Brexit, uden nogen form for handelsaftale, eller en Brexit med en handelsaftale i en eller anden form. Dog kan man med Brexit-historikken i mente ikke vide sig sikker på meget.

Sikkert er det dog, at vi fra den 1. januar 2021 skal forestå toldbehandling.

Man skal som eksportør til UK være opmærksom på følgende:
Ved eksport til UK, skal man som dansk virksomhed være eksportør-registreret. Dog anbefaler vi, af man lader sig både import- og eksportregistrere. 

Handelsfakturaen skal være på engelsk, og den skal indeholde nedenstående

  • navn og adresse på den engelske køber. Tilføj også leveringsadresse, hvis levering ikke er på købers adresse
  • din kundes EORI-nummer og VAT-nummer
  • nøjagtig varebeskrivelse, HS-kode og oprindelsesland for hvert produkt
  • nettovægt og bruttovægt
  • leveringsbetingelser skal være i henhold til Incoterms
  • navn og adresse på kundens fortoldningsagent
  • der skal laves udførselsangivelse fra Danmark.

 

Man skal som importør fra UK være opmærksom på følgende:
Ved import fra UK, skal man som dansk virksomhed være importør-registreret. Dog anbefaler vi, af man lader sig både import- og eksportregistrere. 

Man skal ligeledes overholde følgende forhold

  • være tilsluttet Toldstyrelsens sikkerhedsordning for at sikre frigivelse af varerne ved ankomst til DK
  • at faktura fra UK indeholder nøjagtig varebeskrivelse, HS-koder og oprindelsesland for hvert produkt
  • nettovægt og bruttovægt
  • leveringsbetingelser skal være i henhold til Incoterms
  • der skal laves fortoldning på dine importerede varer ved ankomst til Danmark.

Har du spørgsmål, er vores toldafdeling klar til at hjælpe.