Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN
15-05-2023

Blokade den 15. maj

Flere tusinde lastbilchauffører har mandag den 15. maj planlagt blokade af dele af det danske vejnet i protest mod den kommende vejafgift. Blokaden er sat i værk for at råbe politikerne op.

Fra den 1. januar 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor langt de kører i Danmark. Afgiften, som gælder både danske og udenlandske lastbiler, vil være differentieret efter lastbilernes CO2-udledning.

Hvor omfattende blokaden bliver – og om den eventuelt vil strække sig over flere dage - ved man ikke for nuværende. Men som følge heraf kan vi ikke garantere afhentninger og leveringer mandag den 15. maj. Derfor opfordrer vi til, at man forsøger at tage dette med i sin planlægning.