Hvor der er vilje, er der en vej
DA

OM STILLINGEN

ALPI søger en kollega til vores velfungerende IT-afdeling, hvor du får ansvar, indflydelse, frihed og gode faglige udviklingsmuligheder.

Du skal have lyst til både at arbejde med udvikling og implementering af nye IT-løsninger samt vedligeholdelse og optimering af vore eksisterende IT-løsninger, ligesom du også skal deltage i supporteringen af kollegerne i produktion og administration.

Vi tilbyder
ALPI byder på spændende opgaver i et internationalt miljø og et humørfyldt arbejdsklima.

IT-afdelingens nuværende ansatte har Herning kontoret som deres primære arbejdsplads,
men vores kommende kollega kan efter eget valg arbejde på kontorerne i Herning, Greve og Odense.

Lønnen matcher dine kvalifikationer og arbejdsopgaver, og i tillæg hertil tilbyder vi en række attraktive
personalegoder som f.eks. frokost- og massageordning.


Vi søger
Du skal arbejde selvstændigt, effektivt og kreativt med særlig fokus på EDI løsninger,
der skal optimere ALPIs samarbejde med kunder og leverandører.
Jo mere du kender til bl.a. SQL, C#, VB, Excel, XML, CSV og API jo bedre.

Venligst send din ansøgning til carstens@alpi.dk
Carsten Sjørvad står til rådighed for yderligere information på tel. 96 27 60 18

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt